Laserbehandling

Laserbehandling til din hund eller kat er en behandlingsmetode, som er smertelindrende og helingsfremmende. Laserbehandling kan bruges i alle tilfælde af inflammation (betændelse) såvel akutte som kroniske.

Laserbehandling virker ved at udsende lys på en bølgelængde, som giver en reaktion i cellerne der virker stimulerende. Laserbehandling øger blodtilførslen og dermed øges mængden af ilt og næringsstoffer i det behandlede områder samtidig med at affaldsstoffer og smerteskabende stoffer transporteres væk hurtigere.

Laserbehandling bruges oftest i forbindelse med sårbehandling, halthed (akut/kronisk), HD, gigt og i forbindelse med operation. Dog kan det også bruges i andre tilfælde. 

Under behandlingen bærer alle i lokalet særlige briller idet laserstrålerne kan beskadige nethinden. Dyrets øjne beskyttes ligeledes.

Laserbehandling kan IKKE bruges i de tilfælde hvor der er cancer involveret.

VetPlan rabat på laserbehandling

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

Læs mere om VetPlan