Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Farvel til en ven

Farvel til en ven

Dagen kommer for alle vores kæledyr, hvor enten de sover ind af sig selv, eller ejer beslutter at tiden er inde til at give dem en værdig afslutning.

Det er ALTID svært at få sat dato og tid på til et farvel, men det er vigtigt at huske på, at det er for dyrets skyld, så dette ikke lider unødigt.

Vi bedøver altid dyret forud for aflivningen. Dette sker ved en indsprøjtning typisk i lårmusklen. Efter 5-10 minutter sover dyret roligt og er dybt bevidstløs og mærker således ikke, hvad der herefter foregår. Herefter gives en overdosis af et stærkt bedøvelsesmiddel, som forårsager hjertestop. Dyret holder op med at trække vejret og døden indtræder. Vi lytter til hjertet og konstaterer, at døden er indtruffet. Herefter vælger nogle ejere at tage dyret med hjem og begrave. Hvorvidt man må begrave dyret på egen grund, skal man undersøge hos kommunen. Alle dyr, som overlades til os efter aflivningen, bliver kremeret hos Jysk Dyrekremering. Se mere på https://jyskdyrekremering.dk/

Du kan vælge selv at køre dit kæledyr til kæledyrskrematoriet. På kæledyrskrematoriet kan du vælge om dit kæledyr skal enkeltkremeres eller kremeres kollektivt (med andre kæledyr).
Ved enkeltkremering kan du vælge at få en dit dyr retur i f.eks. en urne.

Der er også mulighed for at få dele af asken i et særligt smykke. Smykket laves i samarbejde med krematoriet og smykkeværkstedet. Du kan læse mere om erindringssmykker her

Har du særlige ønsker, må du endelig kontakte os, så skal vi hjælpe det bedste vi kan.

Har I børn som ønsker at være med til aflivningen, eller er I i tvivl herom, må I endelig kontakte klinikken. Vi kan i disse situationer hjælpe med en lille bog, I kan læse inden I kommer i klinikken.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.