Tandkødsbetændelse og Parodontose hus hunde og katte

Mild tandkødsbetændelse især ved de store kindtænder
Mild tandkødsbetændelse især ved de store kindtænder

Tandkødets funktion

Tandkødsbetændelse har alle dyr og mennesker haft i et eller andet omfang.

For at forstå vigtigheden af et sundt tandkød er man nødt til at vide lidt om tandkødets funktion og opbygning.

Tandkødet danner på den sunde tand en lille lomme op mod tanden, der hvor tanden hæfter ned i knoglen. Denne lille lomme afløses af bindevæv ned omkring tanden, så tanden holdes kraftigt fast i kæbeknoglen.
Denne bindevævsovergang fra tand til kæbeknogle er vigtig -dels for at holde tanden fast i kæben, men også for at tanden er lidt eftergivelig i knoglen. Sad tanden direkte på knoglen ville kæben knække, når dyret tygger hårdt eller trækker med tænderne. Bindevævet virker som en lille elastik, der giver tænderne fleksibilitet.

Tandkødet og dens vold op mod tanden er den eneste synlige del af tandens "støttevæv". Resten kan kun ses på røntgenbilleder.

Tandkødet har en god blodforsyning og dermed en rigtig god helingsevne.


Tandkødsbetændelse

Når der er betændelse i tandkødet (og det er der hos alle, der ikke har fået børstet tænder i et par dage!) vil tandkødet synes rødt i forhold til dets normale lyserøde farve og ofte være lidt hævet.
Betændelsen kan være helt lokal på en enkelt tand eller omfatte flere tænder.

Tandkødsbetændelse opstår, når der på tændernes overflader ophobes plak.

Plak består af en masse forskellige bakterier som udskiller forskellige bestanddele der virker betændelsesfremkaldende. 1 g plak indeholder xxxx mio bakterier! Plak er det hvide, vi kan kradse af tænderne med en negl, når vi ikke lige har børstet tænder. Prøv at kradse med en negl på din hunds kindtænder....

Fjerner man ikke plakken fra tændernes overflader breder det sig ned i den lille lomme, som tandkødet danner mod tanden.

Jo længere tid betændelsen har stået på jo dybere ned i lommen breder betændelsen sig. Derfor måler vi altid tandkødslommerne på de dyr vi tandrenser.

Når betændelsen involverer den dybere del af tandens støttevæv inklusive kæbeknogle taler man om parodontose.

Når betændelsen er omfattende ses også en spredning af bakterier fra tandkødet og ud i blodbanen.
Der er derved risiko for små infektioner i nyre og lever.
En hund/kat med massiv tandkødsbetændelse/parodontose har faktisk bakterier i blodbanen hver gang de tygger!

Hvis man sammenligner arealet af tandkødet svarer en tandkødsbetændelse omkring alle tænderne til et betændt sår på måske 5x 10 cm!

Behandling af tandkødsbetændelse

Tandkødsbetændelse kan altid kureres ved at fjerne plakken med tandbørstning og evt. tandrensning hvor tandsten fjernes og tandkødslommerne renses omhyggeligt op.
Det vigtigste i forhold til dyrets sundhed er det plak og tandsten, der sidder under tandkødsniveau (det vi dårligt kan se). Derfor er en tandrensning nødt til at foregå i fuld narkose, hvis den skal have nogen gavnlig effekt.
I det daglige er tandbørstning den bedste behandling af tandkødsbetændelse og ofte kan en intensivering af mundhygiejnen være tilstrækkelig til at tilstanden bedres.

Tandsten
Tandsten er plak, der er blevet hærdet med blandt andet kalk (calcium) fra vores spyt. Herved fås en hård belægning på tænderne, som sjældent lader sig fjerne uden en regulær tandrensning eller anden hård mekanisk påvirkning.
Tandstenen kan man sige, virker som et lager af bakterier, men er i sig selv kun skadelig hvis den sidder under tandkødsniveau. Graden af tandsten er ikke altid overensstemmende med graden af tandkødsbetændelse eller parodontose.

Det er betændelsestilstandene i munden der er skadelige- ikke så meget tandstenen.



Umiddelbart pæne tænder- men med parodontose
Umiddelbart pæne tænder- men med parodontose

Parodontose

Tandkødsbetændelsen kan ubehandlet brede sig til også at omfatte tændernes øvrige bindevæv og på den måde ødelægge tændernes hæfte.
Når dette sker kaldes tilstanden paradontose.
Paradontose er i modsætning til tandkødsbetændelse kronisk. Det væv der er ødelagt af betændelsen, vil aldrig kunne hele op igen af sig selv. Tandkødsbetændelsen i sig selv kan behandles relativt simpelt ved at bedre hygiejnen. Parodontose rammer knogle og bindevæv omkring tanden og dette kan ikke hele op igen af sig selv. Man kan bremse processen og forsøge at holde den i ro.

Parodontose er særligt hyppigt forekommende hos små hunderacer, men ses hos alle individer.
Man mener der er en grad af arvelighed med i sygdommen. Det er ikke bakterierne der er mere "farlige" hos hunde med parodontose, snarere hunden/kattens reaktion på bakterierne der er forskellig fra dyr. Derfor kan man sagtens have en rigtig betændt mund med masser af tandsten- UDEN parodontose, og omvendt en tilsyneladende sund mund MED parodontose.

Hunde af små racer bør have tjekket deres tænder fra de er ganske unge- ca. 1-2 år. Vi ser jævnligt hunde på 3-4 år hvor der er udtalt parodontose.

Parodontose kaldes også de løse tænders sygdom fordi den i fremskredne tilfælde er årsag til, at tænderne simpelthen falder ud eller sidder løse.
Udover at en betændelse i vævet er smertevoldende, vil det også være generende for hunden eller katten, når dyret skal tygge eller bære genstande.
I udtalte tilfælde kan betændelsen omkring tænderne resultere i så omfattende knogleopløsning at underkæben brækker.

Graden af parodontose kan på ingen måde vurderes uden at der er målt dybde på alle tandkødslommer. Ofte kan man forvente dybe lommer på hunde/katte hvor man ved at kigge ind kan se at der er massiv tandkødsbetændelse. Men vi ser hyppigt hunde som umiddelbart har pæne tænder men som i virkeligheden har svære grader af parodontose.
Vi tager altid røntgen af alle tænder med dybe tandkødslommer. Heraf kan vi vurdere hvor meget knogle der er "opløst".

Behandling af parodontose.

Behandlingen af parodontose afhænger af, hvor omfattende tilstanden er. Meget løse tænder vil typisk trækkes ud, mens man på andre kan forsøge at gendanne noget hæfte ved kirurgisk indgriben.
Typisk vil man lave en grundig oprensning og fjerne løse tænder.
Tænder der har dybe tandkødslommer røntgenfotograferes for at vurdere om der er behov for ekstraktion.
Vi ser ofte, at flerrodede tænder har meget dybe lommer på en enkelt rod. Ofte så meget at betændelsen når helt ned til rodens spids. Herfra kan der så ske spredning af bakterier GENNEM tanden til de andre rødder, hvor der dannes egentlige tandbylder.

Selv på tænder, der umiddelbart er løse, tages der altid røntgen først, for at vurdere hvor meget knogle, der er involveret og om der er risiko fra kæbebrud i forbindelse med udtrækningen.

Når munden er fuldt undersøgt og oprenset og løse tænder er fjernet, er den videre behandling i fuldt omfang op til ejer.
Der er ingen mening i at lave kirurgiske løsninger for at bevare en tands hæfte, hvis ikke hund og ejer kan vedligeholde mundens sundhed efterfølgende.
Det kræver intensiv DAGLIG pleje at holde parodontose i ro. (tandbørstning primært)
Kan man ikke det, er hunden bedre stillet med at få trukket alle problematiske tænder ud og dermed være smertefri. En hund der har haft problemer med parodontose bør overvåges nøje med hyppige tandrensninger (hver 3.-6. måned) for at hunden ikke går for længe med tandsmerter.


Hunde kan sagtens fungere uden tænder!
Det kan de sagtens og det er betydeligt bedre end at have en mund der er svag af betændelse med de risici det medfører.

Når det er sagt, vil vi naturligvis gerne bevare især de store tænder i munden for at hunden kan tygge, men også for at bevare styrken i kæberne.