Flåter og flåtbårne sygdomme i Danmark

Flåter er mider med en livscyklus, der spænder over 3 stadier. Hvert udviklingstrin kræver et blodmåltid før udviklingen kan fortsætte. Det tager typisk 3-5 år for en flåt at udvikle sig til en voksen kønsmoden flåt.
Den voksne flåt lægger op mod 2000 æg i foråret. Disse klækkes til larver, når temperaturen er over 17 grader. Larver suger typisk blod hos mus og små dyr. Larverne udvikles til nymfer, som igen bliver til en voksen flåt. Hvert skifte sker over ca. 1 år.
En nymfe er ca. 2 mm, mens den voksne flåt før et blodmåltid er 3-4 mm. Hos den voksne flåt forøges størrelsen med op til 20 gange efter blodmåltidet.

Flåter kan overleve frost, men tåler ikke udtørring. Bestanden er imidlertid størst fra det tidlige forår (marts/april) og ind til sidst i oktober.
I Danmark er over 90% af de flåter, man finder af arten skovflåt (Ixodes Ricinus). Der udover forekommer husflåten (Rhipicephalus Sanguineus) også ligesom der kan findes andre mindre almindelige arter. Husflåten finder man overvejende på hunde der har været sydpå.

Flåter hos hunde og katte
På hunde og katte finder man ofte nymfer og voksne flåter. Disse springer på dyrene, når de færdes i højt græs. Forekomsten af flåter er højest i let fugtige områder, hvor der færdes rådyr.
Størstedelen af de flåter man finder på hunde og katte, finder man i hoved og halsregionen, men de kan sætte sig fast alle steder på kroppen. Flåten borer sine munddele dybt ind i huden, og sidder og suger blod i 3-12 dage og giver selv slip når de har suget nok blod.

Her kan du se en film om flåten

Er flåter farlige?
Flåter i sig selv er på ingen måde farlige, men de kan fungere som transportvært (vektor) for forskellige mikroorganismer og virus.
Der kan på bidstedet være lidt irritation, rødme og hævelse som altid bør observeres og evt. renses med klorhexidin.
Er hævelsen større end en 5 kr bør dyrlægen kontaktes.
Flåter bør altid pilles af såvel mennesker og dyr, så snart de opdages. (Se instruktion i dette længere nede i teksten).

Sygdomme der overføres fra flåter i Danmark

Borrelia
Borrelia Burgdorferi er en såkaldt spirokæt (en type bakterie). Flåten inficeres med bakterien fra mus i larve og nymfestadiet. Ca 10 % af flåterne er inficeret med Borrelia og kan potentielt smitte.
Borrelia overføres indenfor 12-48 timer efter at flåten har bidt sig fast.
Ca 2000 mennesker i Danmark smittes hvert år med Borrelia. Forekomsten hos hunde er meget usikker. Forskellige undersøgelser viser en forekomst af antistoffer mod Borrelia hos op mod 17 % af hundene. Hundens livsstil har naturligvis stor indflydelse på risikoen, idet jagthunde oftere får flåter på sig end f.eks. byhunde. Det er ikke alle hunde, som udsættes for Borrelia bakterien, som bliver syge, men vi ser jævnligt hunde inficeret med Borrelia i klinikken.

Symptomerne hos hunde er typisk:

  • feber
  • træthed
  • hævede lymfeknuder
  • vekslende haltheder
  • nedstemthed

Symtomerne kan være meget diffuse og også omfatte adfærdsændringer.

Diagnosen stilles ved en blodprøve.
Behandlingen består i antibiotika (ofte i meget lang tid) og kontrolprøver før afsluttet behandling. Enkelte hunde får efterfølgende haltheder pga. en immunreaktion i leddene og kan have behov for smertestillende behandling i meget lang tid; nogle livsvarigt.

Det er muligt at vaccinere mod Borrelia hos såvel mennesker og dyr. Men dette gøres ikke rutinemæssigt.

Anaplasmose
Anaplasmose er en sygdom, som ligner borreliose meget men som skyldes Anaplasma phagocytophila.
Denne organisme er meget udbredt i Sverige og Norge, og efterhånden også meget hyppigt forekommende i Danmark. I en undersøgelse af flåter er Anaplasma fundet i 23,6 % af skovflåterne. Ikke alle hunde som får Anaplasma bliver syge men man vil kunne måle antistoffer mod parasitten.

Hvor hurtigt smitten overføres i forbindelse med et flåtbid, ved man endnu ikke.

Symptomerne er typisk:
  • træthed
  • feber
  • halthed
  • hævede lymfeknuder
  • blødninger
Men kan være meget diffuse.

Diagnosen stilles ved en blodprøve sammenholdt med symptomer.
Behandlingen er antibiotika i mindst 4 uger.

Babesiose (også kaldet hundemalaria)

Babesia er i en ny undersøgelse fundet i 7% af undersøgte flåter. Dette er en væsentlig højere forekomst end forventet. Babesia er typisk en sygdom som forekommer i Sydeuropa og subtropiske/tropiske flåter. Måske pga. vores øgede rejseaktivitet er forekomsten stigende.
Der kan derfor være reel risiko for smitte med Babesia selvom man ikke rejser med sin hund.

Babesia er en blodparasit (protozo) som angriber de røde blodlegemer med efterfølgende risiko for organskader pga. inflammationsreaktioner.

Symptomerne ved Babesiose hos hund er:

  • feber
  • nedsat appetit
  • svaghed
  • nervøse symptomer
  • blodmangel
  • gulsot

Diagnosen stilles udfra en blodprøve.
Behandlingen er medicinsk med speciel medicin som kræver godkendelse fra lægemiddelstyrelsen.

Hvor godt resultatet af behandlingen bliver er afhængig af sygdommens omfang når den diagnosticeres.

Der er ingen vaccine mod Babesia.
Babesia kan smitte til mennesker.


TBE (Tick-borne encephalitis /flåtbåren hjernebetændelse)
Denne sygdom forårsages af et virus, der overføres af flåter. Tidligere fandt man i Danmark kun sygdommen på Bornholm, men undersøgelser af flåter har vist en udbredelse til især Sjælland med øer, Fyn og syd- og øst Jylland.
Smitten fra flåt til dyr/menneske kan overføres omgående ved flåtens bid. Flåten behøver således ikke at sidde nogle timer for at overføre virus.
Sygdommen er set hos ganske få hunde i Danmark, men er diagnosticeret hos hunde i bl.a. Sverige. Det ser ud til at hunde er mere modstandsdygtige mod sygdommen end mennesker. De hunde, man ser med symptomer, er til gengæld ofte meget hårdt ramt og mange aflives eller dør.

Symptomerne er:
  • høj feber
  • adfærdsændringer (lige fra aggression til sløvhed)
  • slingerhed
  • neurologiske symptomer (ændrede reflekser, skelen, lammelser, ændringer i pupilstørrelser/symmetri).

Diagnosen stilles ved påvisning af virus i en blodprøve sammenholdt med symptomer og øvrige blodprøvefund.

Der er ingen behandling målrettet virus, så behandlingen vil bestå i symptomatisk lindrende terapi.

Sygdommen blev diagnosticeret hos flere hunde i Østjylland efteråret 2011. Læs mere her.
Der kan vaccineres mod sygdommen, men foreløbig er det kun folk i risikogrupper der tilbydes vaccination.

Rickettsia helvetica
I Danmark hidtil kun fundet på Bornholm. Indtil videre ikke forårsaget kendt sygdom hos hunde, men kan hos mennesker give anledning til sygdom med pludselige dødsfald til følge.

Candidatus Neoehrlichia mikurensis
Er ganske nyligt (2011/12) fundet 3 steder i Danmark (Bornholm, Tokkekøb og Viborg). Har endnu ikke givet anledning til kendt sygdom i Danmark, men er diagnosticeret i udlandet hos både mennesker og hunde. Giver anledning til blodforgiftning.
Kan behandles med antibiotika.


Flåten på ferien
Foruden ovennævnte vil man grundet vores rejseaktiviteter også kunne støde på mere eksotiske sygdomme, som overføres af f.eks. husflåten. En flåt der let kan bringes hjem fra en ferie når kæledyrene er med. Det derfor altid en god ide at behandle kæledyrene med flåtforebyggende midler inden de tages med på rejse.

Forebyggelse af flåter
Flåter og flåtbårne sygdomme forebygges kun ved regelmæssig behandling med et parasitmiddel. (såkaldte spot on præparater). Der er dog i 2012 kommet et nyt antiparasitært halsbånd (Seresto) på markedet som også forebygger flåtbid. I 2014 kom også tyggetabletter på markedet.
Vær dog opmærksom på, at nogle præparater (de fleste loppepræparater) dræber flåten, når den har bidt sig fast, mens andre er egentlig repellerende (frastødende). Sidstnævnte produkttyper anbefaler vi altid mod flåter, idet man ikke ved, hvor hurtigt smitte overføres fra flåten. Præparatet dræber også flåten efter kun kortvarig kontakt med pelsen.
Vær dog opmærksom på at visse præparater KUN må anvendes på hunde!!
Til katte er kun få præparater registreret til behandling mod flåter (Seresto og Frontline).

De fleste præparater har en virkningstid på ca 3-4 uger og effektiviteten afhænger bl.a. af hvor tit hunden bader. Seresto er et halsbånd som har en effekt i 7-8 måneder.
For alle spot on præparater vil vi dog anbefale, at man ikke bader hunden 48 timer før og efter behandlingen idet medicinen fordeler sig i hudens fedtlag.

Fjernelse af flåter.
Flåter som har bidt sig fast bør fjernes hurtigst muligt. Dette gøres lettest ved en flåttang som griber fat nedenom flåten uden at trykke på flåten. Herved mindskes risikoen for at flåtens indhold tømmes ind i såret, ligesom risikoen for at munddelene bliver tilbage i huden. Flåttangen sættes ind under flåten, og der drejes rundt til flåten giver slip af sig selv.
Sidder flåten et ømfindtligt sted kan det godt genere dyret let når flåten fjernes.
Skulle det ske at man får rykket flåten over så munddelene bliver tilbage i huden er der ingen grund til panik. Smittekilden er fjernet med flåtens krop. Resterne i huden observeres. Typisk afstødes de af kroppen efter relativt kort tid som en lille sårskorpe. De kan dog give anledning til en lille betændelsesreaktion, der i sjældne tilfælde kræver behandling.