Legetøj på tværs

En træt Zorro
En træt Zorro

Zorro er en kun 10 måneder gammel lille blandingshund, som kom til os fordi han gennem en lille uges tid havde haft mange opkastninger.
Han var ikke som sådan syg og kom af med afføring.
Zorros ejer vidste, at Zorro for cirka en uge siden havde leget med - og tygget i- en blød gummibold.

Vi undersøgte Zorro og fandt ham alment vel, ingen feber og ikke øm i bugen.
Historien om Zorros bold fik os til at foretage en kikkertundersøgelse af hans mave.
En kikkertundersøgelse foregår ved, at hunden i bedøvelse får ført et fiberkabel med kamera i gennem spiserøret (eller luftrøret). Billedet vises på en lille skærm.

Hos Zorro var der ingen tvivl om, at der var fremmedlegemer i hans mavesæk. Billederne ses nedenfor.
Flere store stykker gummi kunne vi se.
Zorro blev herefter indlagt til operation og fik fjernet flere store stykker gummi fra sin mavesæk.
Disse var ikke i stand til at passere videre ud i tarmsystemet og har tydeligvis generet Zorros mavesæk, så han kastede op.
Heldigvis for Zorro har de ikke passeret videre ud i tarmen for et egentligt "tarmstop" kan hurtigt udvikle sig til voldsom akut sygdom.

Zorro blev sendt hjem samme aften med instruktioner om ro og skånekost samt naturligvis smertestillende medicin.

Allerede samme aften spiste og drak han normalt.

Nu krydser vi så fingre for, at han ikke fristes en anden gang.

Et stykke bold i Zorros mave
Et stykke bold i Zorros mave
4 gode store stykker bold!
4 gode store stykker bold!