Av min mund- en bidlæsion

Walter er en dejlig glad og tillidsfuld golden retriever på 9 måneder.

I ivrig leg med en legekammerat fik han en skramme i munden.

Walter var imidlertid stadig meget øm i sin mund efter et par dages rekonvalscens, og han besøgte os derfor i klinikken.

Vi undersøgte Walter og fandt, at hans tandkød og mundslimhinde simpelthen var revet op fra overkæbens knogle i et omfang fra hjørnetand til hjørnetand. Han var forståeligt meget øm og efter denne observation, valgte vi at indlægge Walter til behandling.

Walter blev bedøvet, og vi fik renset området godt op.
Tandkød heler (heldigvis) rigtig hurtigt, men i Walters tilfælde var den nederste del af tandkødet rullet rundt og var begyndt at hæfte sig på bagsiden af slimhinden, således at der manglede slimhinde og tandkød til at dække kæbeknoglen. Slimhinden var rykket løs fra knoglen i ca 3 cms dybde og som sagt fra hjørnetand til hjørnetand.

Heldigvis for Walter har kæbeknoglen været dækket af mundslimhinde under hele forløbet så den ikke er tørret ind. Dette er yderst smertefuldt og kan få knoglen til at dø hen.

Grundet den kraftige læsion valgte vi også at tage et røntgenbillede af Walters tænder i området for at se om der var læsioner på disse også.
Det var der heldigvis ikke. Tiden må vise om blod og nervetilførelse til fortænderne er beskadiget. I så fald må disse behandles senere.

Efter grundig oprensning og klargøring af tandkødet, syede vi forsigtigt tandkødet ned til dens oprindelige position.
Udfordringen nu bliver at holde området så meget i ro at trådene ikke bliver revet op igen.

Walter får derfor blød kost og smertestillende medicin de næste dage. Han har også fået forbud med alle former for bidelegetøj og ruskelege!

Han kommer til kontrol om 10 dage og der er læsionen formentligt helet rigtig fint.

Walter efter operation
Walter efter operation